Longearbejde – træning eller motion?

Tidligere longerede jeg for at motionere hesten, eller jeg gav den chambon, indspændinger, eller en Pessoa på, for at få hesten til at gå i en bestemt form. Jeg ved longering også ofte er brugt til de unge heste, enten for at de kan komme af med overskuds energi, eller for ”lave mund på dem”.

I dag er longering for mig, meget mere end bare motion, og jeg er heller ikke tilhænger af at bruge diverse hjælpetøjler. Grunden til det er, at når vi bruger hjælpetøjler, så tvinges hesten til at gå i en bestemt form, mens funktionen i hestens krop – måden den bevæger sig på, sjældent er ret god. Jeg vil hellere træne efter en god og sund funktion i hestens krop, hvoraf formen kommer helt af sig selv, når hesten har ryg med og er stærk nok til at bære og samle sig. Jeg vil også anbefale at læse afsnittet fra 1. søndag i advent, som du finder her: 1. søndag i advent – god biomekanik

Formål med longering

Longering kan for mig have mange forskellige formål, men som udgangspunkt longerer jeg for at få hestene til at bevæge sig bedre og sundere og jeg synes det er en god træningsform, hvor hesten kan bevæge sig frit, uden rytter påvirkning.

Jeg bruger longearbejdet til at gøre hestene stærkere og mere fleksible i overlinien, så den kan kippe i bækkenet og bagbenene får de bedste arbejdsbetingelser. Med andre ord, at hesten kan træde ind under sig, som den skal for at kunne bære sig og gå i en samlet gangart.

Balance

For at gøre hesten stærkere og mere fleksibel i overlinen, bliver hesten nødt til at være i en god egen balance først. Hvis hesten er ude af balance, vil den ligesom os, have følelsen af at den vælter, og vil typisk sætte farten op. Den vil spænde i sin krop, og overlinien vil blive blokeret og stiv, sådan i store træk. Du kan måske se det for dig…. når det er værst, ser det ud som om hesten vælter i hjørnerne og nærmest ligger ned, ligesom speedway kørerne.

For at hjælpe hesten til en bedre balance, skal vi kunne påvirke den til at gøre noget andet med sin krop end den allerede gør. Vi har brug for at kunne skille hestens forben ad, at få den til at stå lodret på jorden, så den ikke vælter ind i volten. Det er individuelt fra hest til hest, hvad den har brug for, for at komme i en god balance, men fælles for dem alle er at vi har brug for at kunne give hestene nogle beskeder, som den forstår hvad den skal stille op med. Så for mig, starter alt longearbejde med installering af signaler.

Ubalance / bedre balance

Signaler

Til longearbejdet har vi brug for at hesten kender til de tre basissignaler:

1. Gå frem (eller sæt tempoet op)

2. Stop (eller sæt tempoet ned)

3. Drej (eller skift retning) i longen bruges retning til at gøre volten mindre eller større

Når hesten forstår ovenstående, kan vi som longefører bestemme hvilket spor hesten skal gå på, (hvor stor volten skal være) og i hvilket tempo hesten skal gå det i. Jeg indlærer altid signalerne i skridt, fordi udfordringer/misforståelser, altid vokser sig større, jo højere tempoet er.

(Psst…. der findes 3 signaltyper, som med fordel kan anvendes i forskellige situationer – jeg gennemgår signaltyperne i et andet advents afsnit, som omhandler tilridning af den unge hest)

Når vi indlærer signaler, er det vigtigt at gøre og sige det samme HVER gang, vi vil have hesten til at gøre noget, for at den ikke skal gætte sig til, hvad det er vi ønsker. Med god timing kan basissignalerne indlæres på ganske få træningsgange. Jeg oplever at der er en del der har udfordringer med at indlære drej signalet. Det er en rigtig god ide, at sætte 4 kegler eller spande op i hver sit ”hjørne” af volten. Så kan du longere hesten uden om keglerne. Hestene lærer ret hurtigt at de skal udenom og på den måde får I lidt hjælp til indlæring af drej/gør volten større. Desuden bliver du også meget opmærksom på, om det er dig der styrer hvor hesten skal gå hen.

Når jeg beder hesten dreje i longen, retter jeg pisken mod hestens skulder og min mund tier stille, for hvis jeg bruger hyp lyden, beder jeg hesten om at gå hurtigere på samme tid og særligt ved indlæring af signaler, er det vigtigt at skille signalerne ad.

Fokus på hestens overline og bevægelser

Når hesten har lært basis signalerne, kan vi begynde at påvirke hestens måde at bruge sin krop på og hjælpe den til at få en god sidevejs balance i longen. Når hesten er i balance i sin front, og der er plads til at halsen kan droppe ned mellem skulderbladene, vil hesten selv tilbyde at sænke halsen.

Når hesten sænker halsen og strækker mulen frem, bliver overlinien strakt ud og den udstrakte overlinie er en forudsætning for at musklerne i ryggen har mulighed for at bevæge sig frit. Bemærk, det er meget individuelt for hestene, hvor lav en hals de har brug for at gå med, afhængig af bygning og tidligere træning.

Når hesten forlænger sin overline og den har godt styr på brug af gratis systemet, (læs advents afsnit nr. 1) kan vi gradvist bede om at den hæver halsen en smule og bruger hals og rygmuskulatur til at holde ryggen oppe i små sekvenser ad gangen. Det er på dette stadie at hestens vil udvikle sin muskulatur i overlinien.

Og når hesten er stærk nok til det, vil den kunne distribuere mere og mere vægt på bagparten og samle sig mere og mere. Når den samler sig, vil fronten løfte sig og hesten får den flotte regnbuefacon i halsen…. Helt uden træk fra tøjle eller hjælpetøjle.

Nedenfor ses en ung pony, som lige har lært “at vende rigtigt” i sin krop. Han vil helst gå med høj hals og korte sin overlinie, (billede 2) hvilket ikke er særlig sundt. Derfor var målet at få han til at sænke halsen helt som på billede 1, for at hans overlinie kunne forlænges og det fysisk blev muligt at løfte ryggen, som så gerne skal blive oppe når han løfter halsen igen (billede 3). De tre billeder er taget samme dag og det er meget typisk, at det hele tiden veksler, hvor de placerer deres hals, og hvor godt ryggen er med, på dette stadie af træningen.

For lav – for høj – tilpas

Optømning

Når jeg longerer bruger jeg enten grime eller kapsun. Grimen bruger jeg typisk fra start, når signalerne skal indlæres og jeg skal hjælpe hesten til at finde en god sidevejsbalance. Jeg sætter longetovet i siden af grimen, fordi det er sådan jeg oplever at jeg bedst kan lære hesten at flytte på indvendige forben, i stedet for bare at bøje i halsen, når jeg tager i longetovet. Jeg bruger kapsun når hesten har fundet en god balancen, eller hvis jeg har brug for at hesten skal runde sig mere end jeg synes er let i grimen.

Hvis man har en hest, som har fået for vane at stikke af i longen, kan du med fordel tage en trense på, så du kan holde den – bare i en periode indtil den får lært at blive.

Hvordan gør man så?

Signalindlæringen er ren læringsteori og for så vidt noget vi kan læse os til. Og når du er omhyggelig med at give signalerne på samme måde hver gang – og er god i din timing, vil hesten hurtigt forstå hvad den skal.

Det er meget individuelt hvad hestene har brug for, for at komme i en god balance og for at strække sin overlinie og bruge sig sundt og effektivt. Hvis du ikke har arbejdet specifikt med det tidligere, vil jeg anbefale at du får et par lektioner af en som har et trænet øje, og kan komme med inputs til, hvad netop din hest har brug for.

Jeg håber at du har fået noget ud af at læse med, og har du spørgsmål eller behov for specifik uddybning, er du altid velkommen til at skrive en kommentar til mig.

Glædelig 2. søndag i advent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *