Træning af stopsignalet

Når jeg skal ride på en ny hest, får en hest i træning eller tilridning, starter jeg altid med at tjekke om hesten har lært at stoppe for den anholdende tøjle. Hvis ikke hesten har lært det, laver jeg altid den første træning fra jorden, sådan at hesten ved hvad jeg ønsker af den, når jeg sidder på ryggen og laver en anholdning på tøjlen.

Med den unge hest starter jeg træningen i grimen, hvor jeg fører hesten på helt normal vis, herefter går jeg ved hestens skuldre og har tøjlerne sat i hver side af grimen. Til sidst kobler jeg det lærte signal til biddet, ved at have en tøjle både i grimen og i biddet, og gradvist afvikle brugen af tøjlen i grimen.

I dagens video træner jeg stopsignalet med en ung islandsk vallak, for første gang. Sonur er en rigtig gadedreng, som er lidt ”ud over det hele” og som du kan se på videoen gør det selvfølgelig træningen vanskeligere, men det er sådan det er for mange af jer der kigger med.

Der er tre forskellige signaltyper:

  • De taktile signaler, som er dem hesten kan mærke
  • De visuelle signaler, som er dem hesten kan se
  • De auditive signaler, som er dem hesten kan høre

Det taktile signal til stop, er en anholdning i tovet eller i tøjlen, og det er det signal jeg gerne vil have at hestene forstår og responderer på. For at lære den det, laver jeg en anholdning/let træk tilbage i tovet. Når hesten standser, giver jeg efter i snoren, som er en forstærkning (belønning) i sig selv. En yderligere forstærkning er at jeg tilføjer en godbid til de heste der er motiveret for det. Sonur er meget fodermotiveret, og det stiller store krav til min timing i tildeling af godbidder, fordi han ellers vil blive virkelig irriterende. Jeg vælger alligevel at bruge godbidder i træningen af ham, netop fordi han er så fodermotiveret, fordi han lærer enormt hurtigt når han føler at belønningen er værd at arbejde for.

Hestene er enormt gode til at aflæse vores visuelle signaler, fordi de instinktivt bruger det hele tiden når de er i flokken med andre heste. Så, om vi vil det eller ej, så aflæser de os i alt hvad vi gør, og når vi gerne vil lære dem nogle andre signaler, er det vigtig at vi er opmærksomme på at ”sige så lidt som muligt med vores kropssprog”.

I træningen med den unge Sonur, gør jeg mig umage med at jeg ikke stopper med at gå, før jeg har givet ham et taktilt signal til at stoppe. Det gør jeg fordi at jeg har brug for hesten forstår det taktile stopsignal, når jeg skal til at ride på den, og den ikke længere kan se mig.

En hest som udelukkende har lært at følge sit menneskes kropssprog, er ”efterladt” når ejeren ikke længere er på jorden til at vise den hvad den skal.

Det auditive signal til stop, ”prr...” eller ”woow” eller hvad man kan finde på, vælger jeg ikke at bruge her i starten. Grunden til det er, at jeg vil være helt sikker på at det er det taktile signal der bliver installeret først, fordi jeg ved at det er det jeg vil komme til at bruge, hvis hesten en dag bliver bange og løber af med mig.

Til gengæld kan du på videoen høre at jeg bruger en hyp-lyd, sammen med det taktile signal i tovet, eller pisken der dutter på ham, når jeg beder ham om at gå frem.

Timing

Det vigtigste ved indlæring af signaler er vores timing i pres og eftergift og i tildelingen af godbidder, og at vi laver en klar adskillelse af signalerne.

Udfordringen for hovedparten af de nye elever der kommer til mig, er at signalerne er blandet sammen og hesten dermed ikke forstår 100 % hvad signalerne betyder. Det kommer til udtryk ved heste der ikke svarer ordenligt frem hver gang den bliver bedt om det, heste der nogle gange bremser fint og andre gange hænger på tøjlen. Heste der standser op, gør sig skæv, eller måske bliver voldsom ect...

Adskillelse af signaler

For at adskille signalerne for Sonur fra starten, har jeg fokus på at han skal være lige i sin hals og i sin krop når stopsignalet indlæres. Netop for at han ikke får blandet stop og drej sammen.

Når hesten har lært hvad anholdning i tovet betyder, kan man træne det med rigtig tøjleføring, som jeg prøver til sidst i dagens video. Egentlig var det for at kunne vise jer hvordan jeg gør, men jeg tror at det er fra denne position jeg kommer til at lære ham at gå frem og dreje også, fordi han er mere fokuseret på opgaven, når jeg ikke går helt oppe ved hans hoved.

Der er endnu ikke helt den ro over det, som jeg ønsker mig, og jeg er bevidst om at godbidderne er med til at at skabe den uro der er, fordi han er enormt fodermotiveret. Til gengæld så har brugen af godbidder, og den ekstra positive forstærkning det er, været med til at han har lært signalet så hurtigt, og reagerer for et helt blødt signal i tøjlen. Når han bliver trænet lidt mere, og jeg er opmærksom på min timing i tildelingen af godbidder, er jeg sikker på at der kommer helt ro på den unge mand. 🙂