HESTE I TRÆNING

Hos os foregår træningen i en rolig og hesstevenlig atmosfære. Træningen tager afsæt i læringsteori omkring adfærd og i god og sund biomekanik. På den måde sikrer vi at både hestens krop og mindset kan følge med i træningsprocessen.

Jeg (Dagmar) er eksamineret BBH Basisinstruktør, og er i gang med overbygningen BBH Træneruddannelsen. Det giver mig de bedste forudsætninger for at skabe en villige og stabil ridehest, hvad enten der er tale om en dressurhest, springhest eller islandsk hest og uanset hvilken disciplin du ønsker at ride. 

Jeg tilbyder

  • Tilridning, hvor den forberedende træning sikrer et solidt fundament, som gør hesten tryg og forstår og responderer korrekt på de drivende, anholdende og drejende signaler.  At skabe et solidt basisfundament tager tid, og jeg tager derfor ikke rå tilridningsheste ind for blot en måned. 
  • Træning, eller genoptræning, hvor der er fokus på hestens vilje og motivation for at udføre arbejdet,  og på at opbygge en stærk hestekrop med et sundt bevægemønster.
  • Omtræning af uhensigtsmæssig adfærd generelt, eller i ridning, hvis du oplever at hesten er blevet uvillig eller modsætter sig i træningen. 
  • Trailertræning, så hesten kan læsses af en person og står roligt i traileren i alle situationer. Når jeg trailertræner er mit primær fokus at hesten er tryg ved traileren og forstår de sigaler jeg giver den.

Træningsophold, hvor du selv er med i processen. Det kan være du selv vil være med til tilridningen af din hest, og har behov for en til at vejlede i processen. Eller måske er du blevet nervøs for at ride og har brug for hjælp til at blive tryg igen.

Uanset om du ønsker at tage del i træningen, eller om du lader mig klare det hele, planlægges forløbet individuelt sammen med dig som ejer. Når du henter hesten, får du undervisning og eller som minimum en grundig overlevering. Dette for at sikre, at du får optimal glæde af den træning hesten har fået. 

Du er altid velkommen til at komme på besøg og til at følge træningen af hesten.

At være hest hos os

Træningsheste der er opstaldet i boks, kommer på fold hver dag og gerne sammen med en kammerat, hvis det er muligt og hvis ejeren ønsker det. 

Vi giver hø eller wrap flere gange dagligt og træningsheste medbringer selv eget foder.

Din hest bliver trænet 5 dage ud af ugens 7 dage og bliver passet og plejet som var det vores egen.

Vi sikrer os at hesten er tilpas med at være her og forpligter os til at tilkalde dyrlæge for ejers regning i tilfælde af akut sygdom.

Priser

Hest i træning: 4000 kr. pr. månedOpstaldning i boks: 1.500 kr. pr. månedOpstaldning døgnfold: 1.000 kr. pr. månedAlle priser er inkl. moms.

Du er velkommen til at ringe på 27731727, hvis du har spørgsmål eller ønsker at lave en aftale om besøg inden du beslutter dig for, om det er her du ønsker at sende din hest i træning. 

 

Når hestenes basisfundament er solidt, vil arbejdet med den være uden konflikt – til glæde for både hest og rytter.

Når hesten forstår hvad den skal, og bruger sin krop symmetrisk og i balance, er det let at lære hesten øvelser, at springe og alle de andre ting vi gerne vil opnå med vores heste.