Gangsætning af den islandske hest

Der er delte meninger om, hvorvidt, hvordan og hvornår en islandsk hest skal gangsættes.

Jeg bliver af og til spurgt om jeg vil tage en hest i træning med henblik på gangsætning, ligesom en del af mine elever med islandske heste, helt naturligt, er optaget af hvornår det er det rette tidspunkt at bede hesten om fx tölt.

Mine overvejelser

Det er min helt klare overbevisning, at det er bedre at have fokus på at træne hestens funktion i kroppen og træne hele hestens krop og bevægelser bedre, fremfor at have fokus på at hesten skal ”lære” alle gangarter og gerne adskille dem på kort tid.Når vi ved hvilke muskler der skal aktiveres og hvilke der skal spænde af, for at hesten tölter godt, kan vi målrette træningen. Ved at træne de områder af kroppen stærk og smidig, som skal aktiveres for at hesten kan tölte godt, får vi en bedre tölt i den sidste ende, end hvis vi beder om noget, hvor hesten bliver nødt til at lave kompensationsbevægelser og spændinger for at kunne give os det vi beder om.

Fordi, når vi skal nå noget bestemt inden for en bestemt tidsramme, som det ofte er tilfældet når hesten sættes i gangsætnings træning, så presser vi noget igennem, som hesten måske ikke helt er i stand til, fysisk eller forståelsesmæssigt – og kvaliteten bliver derefter.

Lad mig give et eksempel… Hvis en yngre hest, er på forparten –  som den givetvis vil være, fordi den ikke har opbygget styrke til at distribuere vægten på bagparten –  kan den dygtige rytter godt få den til at tölte, men det vil være tölt med et sænket brystben og en spændt overlinie, fordi det er det der er fysisk muligt for den unge hest, som kun er trænet i kort tid.

Nogle vil måske mene, at det er uden betydning, fordi det vigtigste er at hesten har lært at tölte, og at man altid kan gøre tölten sundere og bedre hen ad vejen. Problemet er bare, at det hestene lærer fra starten, hænger utrolig godt ved, og mange kommer aldrig til at tölte med en anden funktion i kroppen, end den der blev ”installeret” under gangsætning.

Det vi øver os i, bliver vi gode til – og det gælder også for hestene.

I Danmark er der tradition for at sende sin hest i træning med henblik på gangsætning, men for mig giver det ikke rigtig mening, med mindre hesten er relativt langt i sin uddannelse og har lært at rekruttere de relevante muskelgrupper, så den er i en god balance og selvbæring, og er stærk nok til at kunne distribuere vægten gradvist mere bagud = begyndende samling.

Betyder det så at man ikke må tölte førend hesten er uddannet/styrketrænet nok til at kunne samle sig?

Hvis hesten selv tilbyder tölt i en afspændt mental tilstand, og dermed en afspændt krop, ville jeg sige: ”ja tak, øv du dig bare lidt i det”.  

Jeg vil også gerne bede om tölt, før end hesten er stærk nok til at kunne give mig taktfast tölt i selvbæring og med power og løft, men jeg vil ikke fremtvinge det fx ved at holde fast fortil, og drive bagfra. Hvis det ikke er let for hesten at give et par afspændte skridt tölt, uden at stemme underhalsen op mod tøjlen, så træner jeg andre funktioner i hestens krop, som forventeligt gør det muligt for hesten at give mig tölt uden spænding, skævheder og kompensations bevægelser.

Hvad skal hesten kunne for at tölte godt?

Hesten skal være afspændt og strække sin overlinie, for at den lange rygmuskel kan arbejde fleksibelt og bækkenet kan kippe. Når bækkenet er kippet, kan hesten træde ind under sig med bagbenene og fordi at overlinien ligesom forbinder forpart og bagpart, vil hesten løfte brystkasseområdet i takt med at vægten distribueres gradvist mere på bagparten. Det vil sige at jo stærkere hesten bliver, og jo bedre funktion i kroppen, des bedre bliver tölten – simpelthen fordi de fysiske forudsætninger for at hesten KAN tölte godt, er til stede.  De forskellige gangarter giver mulighed for at træne forskellige funktioner i kroppen og derfor kan vi forbedre alle hestens gangarter, ved at være opmærksomme på, hvad vi ønsker forbedret og træne det specifikt.

Er der fysiurgisk forskel på islandske heste og andre hesteracer?

I forhold til skelet og muskler er der ingen forskal på islandske heste og andre hesteracer. 

Hvis vi fx står med en varmblods hest og en islandsk hest, som begge er (for meget) på forparten, så er det den samme træning de skal have for at få bedre funktion i kroppen og de vil begge blive bedre i deres respektive gangarter, på grund af den træning de får. Forskellen her er, at den islandske hest kan tölte og nogle gå pas, mens varmblodshesten kun har 3 gangarter. Den islandske hest er designet til at kunne begå sig i svært terræn, mens varmblodshesten har genetisk gode forudsætninger for fx dressur eller springning. Derfor oplever vi at den islandske hest typisk blander gangarterne, når den mister balancen, mens varmblodshesten går i stå eller sætter farten op, sådan groft ridset op.

Den grad af samling, som den islandske hest skal have for at kunne tölte med stort løft i forparten og aktive bagben, er den samme som varmblods dressur hesten skal have for at kunne piaffere.

Sådan foregår det hos os

Uanset hvilken type hest det er, og uanset hvad ejer ønsker at bruge hesten til, handler det hos os om at hesten får skabt et solidt basisfundament. Det vil sige, at den lærer basissignalerne; gå frem, stop og drej, og at den er balanceret og bruger sig symmetrisk. Den er glad for at arbejde og svarer blødt og villigt for lette hjælpere.  Så er den klar til at ”bodybuilde” og træningen bliver mere målrettet i forhold til om det er gangarter, dressurøvelser, eller springning der er i hovedfokus.

Hvis du vil lære mere om, hvordan vi griber det an, og hvordan du kan gøre det i praksis, er du velkommen på vores workshops, som bliver holdt i 2021, med emnerne: Sådan lærer din hest bedst og God biomekanik i teori og praksis.

Hold øje med facebook siden Dagmars Hestetræning, hvor begge workshops bliver slået op som begivenheder med datoer, indhold og priser. Begge workshops er uden hest og med mulighed for at booke plads på en kursusdag med emnet, til reduceret pris.

4 Replies to “Gangsætning af den islandske hest”

    1. Hej Mai-Britt

      Du er velkommen 🙂
      Datoerne er netop fastsat. Begivenheder med mere information oprettes i løbet af ugen.
      Sådan lærer din hest bedst bliver fredag, den 29. januar fra 17-21
      God biomekanik – i teori og praksis, bliver fredag, den 26. februar fra 17-21

  1. Vil du beskrive den nederste tegning?
    En tølthest i konkurrenceform – men er den afspændt og selvbærende i ryggen og ikke på forparten – uden underhals??

    1. Hej Birte

      Den nederste tegning er en illustration af hvordan jeg ikke synes det bør være.
      Som du ganske rigtigt har spottet på det nederste billede, stabiliserer hesten sig via undersiden af halsen.
      Brystbenet/brystkassen er i nedadgående retning, som er en tydelig indikation på, at hesten er på forparten.
      Hestens ryg er sænket og overlinemuskulaturen forhindrer derfor bækkenet i at kippe, så hesten ikke kan træde ind under sig.
      Kort opsummeret betyder det at hesten ikke er i stand til at bære og samle sig.
      At spotte disse ting, og viden om, hvordan vi konkret kan ændre på det i træningen, er noget af det vi kommer ind på, på workshoppen God biomekanik – i teori og praksis, den 26. februar 🙂

Skriv et svar til Birte Vinther Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *